Kom til julehygge med børnene på Slotskontoret i Gråsten!
Vi holder en børnedag for alle i postnummer 6300 Gråsten.
Vi laver 10 stk. julekort med fotografering af dine børn - ganske gratis.
Billederne trykkes ud imens du venter.
Der er også æbleskiver, julebag og juleklip for børn samt masser af julehygge.
For at sikre, at tilbuddet kun gælder for folk i lokalområdet, bedes du vise, at du er fra 6300, ved at fremvise dit sundhedskort på dagen.
Betingelser:
- Der laves 10 stk. julekort med samme foto pr. familie. Dvs. hvis man har 3 børn, laver vi ikke 3 x 10 stk. julekort, men kun 1 x 10 stk. julekort.
- Hvis du har brug for mere end 10 stk., kan du tilkøbe flere enkeltvis.
- Det er ikke muligt at lave en efterbestilling.
- Vi retouchere ikke personer på billederne.
- Fotograferingen foregår med julebaggrund.
- Digitale filer kan ikke sendes på email eller overføres til USB o.l.
- Efter endt fotografering slettes alle digitale filer, men vi kan dele dit billede i Facebook-gruppen "Vos i Gråsten" og her kan du så hente det der senere samme dag.
- Hvis du vil betale - så laver vi en kasse hvor du kan donere et beløb
til "Sjov i Gråsten"
Sådan forbereder du dit barn.
Tag noget legetøj med
For mange børn kan det være lidt skræmmende at blive sat foran kameraet. Selvom vi prøver at skabe en god og afslappet stemning, kan der godt være brug for lidt ekstra støtte.
Medbring ynglingsbamser eller legetøj, som barnet er særligt glad for.
Tingene kan være med til at skabe tryghed, og ofte kan bamsen eller bilen sagtens tåle at komme med på billederne.
Ynglingsbamsen eller den lille røde bil er blot med til at understrege barnets personlighed.
Til de helt små: Husk en ekstra blé og evt. vådservietter.
Forbered barnet
I alderen fra 2-3 år og opefter er det en god idé, at forberede barnet på, hvad der skal ske.
De fleste børn vil gerne gøre mor og far glade, så fortæl på en sød måde, hvad du ønsker.
Du kan bare ganske kort beskrive forløbet og hvad du forventer der vil ske.
På denne måde får barnet et billede af hvad der venter, og måske også en idé om, at mor eller far bliver glad for nogle fine billeder med “mig” på.
Det kan også være en idé, at love en belønning. Skidt med at barnet har et andet mål med en vellykket fotografering, end du har ;o)
Mens der fotograferes
Børn både ser op til deres forældre og afspejler deres forældre. Tænk derfor på at vise barnet, at fotograferingen er noget helt ufarligt, sjovt og spændende.
Vis barnet, at du er afslappet og glad på vej hen til fotograferingen – og når i ankommer.
Under selve jeres fotosession skal du også holde dig selv smilende, så dette også kan afspejles i dit barns humør.
Hvor meget eller hvor lidt du evt. selv skal deltage under fotograferingen kan variere meget.
Nogle gange er det bedst, at der KUN er en enkelt forældre tilstede, fremfor at gøre det til en familieudflugt hvor 4-6 står og presser et barn til at smile.
Andre gange kan det være, at vi beder dig sidde tæt ved barnet.